GÆKKEVERS

samlet og nedskrevet af min mor
Tove Lomholt f. Olsen
14/2-1913 - 25/4-1992

I Haven jeg fandt en Gæk så sød
jeg troede, den var af Kulden død,
nu sender jeg den til Dig, min Ven,
tæl Prikkerne små, og gæt fra hvem.

Jeg gik mig ud i Haven,
i Sne til midt på Maven,
da fandt jeg bag en Hæk
en lille Vintergæk.

A. B. C.
min Kat gik i Sne,
da den hjemad ville gå,
havde den hvide Sokker på.
Gæt hvem Missen tilhører.

Gæk, Gæk, Gæk,
digtet af Paven og skrevet i Rom,
gæt så hvorfra Brevet kom,
mit Navn det står med Prikker,
pas på, det ikke stikker.

Jeg ud af Vinduet kigger,
der står en lille Gæk og nikker,
mit navn det står med Prikker,
pas på det ikke stikker.

En lille Gut på Potten sad,
og hvad han gjorde, ved jeg ej;
men da jeg ned i Potten så,
en lille Gæk på Bunden lå.

Blomster små så skønne hvide
spired’ op ved vintertide
under tomme, brune grene,
står i sneen så alene.

Her du får en gæk i brev,
gæt min ven hvem brevet skrev,
gætter du ej rask og snar
bliver du min sommernar.

Den lille hvide Vintergæk,
der på den kolde Muld så kæk
har rejst de tunge klokker;
du føler intet kuldegys,
men står så lunt i solens lys
i varme vintersokker.

Gæk! Se her hvad jeg har funden,
bag Mors Hæk i Lunden
en lille Vintergæk:
fra..............................

Under sneens hvide dun
stod en vintergæk og sukked’
som med nænsom hånd jeg plukked’
jeg sender den af sted,
min hilsen følger med.
Mit navn jeg sætter med prikker og tal
hvorpå du spekulere skal.

Gæk nu søde lille,
ih du store milde.
Jeg nu venner gække må,
skriver mange prikker små;
kan du disse prikker tyde,
vil jeg et påskeæg dig yde.

En lille hilsen sender jeg,
med gækkebrevet her til dig.
Hvis navnet mit du gætter ej,
et påskeæg jeg ønsker mig.

En Vintergæk, en Sommernar,
en Fugl foruden Vinger,
en lille Ven, som har Dig kær,
en venlig Hilsen bringer.

Om gylden sol og yndig vår,
den lille vintergæk os spår,
men hvem den mon dig sender?
Tæl prikkerne min ven,
du sikkert gåden løser let,
du ganske godt mig kender.

I vintersneen vokser kæk
den første spæde vintergæk;
den ligger her i brevet,
men hvem har dette skrevet?
Prøv nu mit navn at gætte,
forsøg, og træf det rette.

Omme bag en tjørnehæk
stod en lille vintergæk,
den var nylig kommen op,
derfor frøs dens lille krop.

Forår er over os, gækkenes tid
breve vi klipper og sender med flid,
navnet jeg skjuler i prikkerne små,
kan du det finde skal et æg du få.

En rose er det ikke,
 en lilje er det ej
i går jeg så den ligge
afplukket på min vej,
som gave jeg den sender,
en vintergæk til dig.
Jeg ved du blomster kender,
men mon du kender mig?

Fra en lille lystig gut,
som du vistnok ikke kender,
får du denne her salut,
du kan tro vi bliver venner,
når et æg du til mig sender,
hvis mit navn du ikke finder.
Ægget tror jeg nok, jeg vinder,
mit navn det står med streger
og ikke som det plejer.

Nu er sneen væk,
så munter og så kæk
står den lille gæk.

Fuglen, hør engang,
synger forårssang,
forårssang, klokkeklang.
Gæk, gæk, endnu engang.

Gæk, gæk, gæk,
put ...............i en sæk
og send ham til Paris
på ryggen af en gris.

Gæk, gæk, gæk,
put ............. i en sæk,
og kør ham til Korsør
i en trillebør.

Min ven, kast tvivlen over bord
og vinterens tungsind væk.
Nu står i snehvidt blomsterflor
den første vintergæk.

To små blege lysegrønne blade
pipper op af jorden,
under himlens hvide hvælv,
og en klokke hvid som sneen
dirrer på en spinkel stængel
vintergækken, våren selv.

Når den lille kønne gæk
kommen er ved vores hæk
tror jeg forår er nær,
hør den lille stær.